Guide til import af autocamper

Vil I importere en autocamper fra Tysland eller Sverige?


Er I på udkig efter en autocamper, kan det i mange tilfælde betale sig at importere autocamperen fra Tyskland eller Sverige, men det kræver tålmodighed og grundigt forarbejde. 


 

10 trin til import af autocamper


Når man vil importere en autocamper fra Tyskland eller Sverige, har man to valgmuligheder.

Man kan bruge den nødvendige tid, det kræver at sætte sig ind i de ting, som man skal overveje og være klar over, inden man kontakter en forhandler i Tyskland eller Sverige, og kører sydover eller nord på efter sin drømme autocamper. Man kan også vælge at få hjælp fra en virksomhed til at importere autocamperen.  


Hvad søger I?

Brug tid på f.eks. www.mobile.de eller www.blocket.se og undersøg flere forskellige autocampere. Beslut jer for indretning, størrelse (længde, højde, vægt osv.). Skal jeres nye importerede autocamper være en del-integreret autocamper, hel-integreret autocamper eller måske en smart lille van? I kan med fordel besøge forskellige autocamperforhandlere i Danmark og prøvekøre jeres drømme autocamper.


Hvis I er opsat på at importere en autocamper fra Tyskland eller Sverige, kan I med fordel kigge efter en fabriksny og op til omkring en 5-7 år gammel autocamper, med højt udstyrsniveau og et lavt kilometer tal. Her er udvalget størst, leveringstiden kortest og muligheden for at spare (flest) penge bedst. 


Ud over prisen, er fordelen ved at importere en brugt autocamper, at den allerede har tabt en væsentlig del af sin værdi. Fordelen ved at importere en fabriksny autocamper er, at leveringstiden ofte er meget kortere end I vil opleve hos en almindelig dansk autocamperforhandler. 


Husk at når man importerer en autocamper fra Tyskland eller Sverige (eller andre lande), skal der pålægges registreringsafgift og en del andre omkostninger, når I skal have nummerplader på jeres autocamper. Det kan I læse mere om nedenfor.


1 - Vær kritisk

Uanset om I importerer autocamperen fra Tyskland, Sverige eller køber den i Danmark, skal I være kritiske i jeres forudgående undersøgelse. Det kan være svært at være kritisk, når man først har fundet sin drømmeautocamper, men prøv alligevel at finde fornuften frem. Stil kritiske og åbne spørgsmål til sælger af autocamperen. Åbne spørgsmål fordi I på den måde kan få en fornemmelse for, om sælger er villig til at dele beskrivelse, billeder og dokumentation for eventuelle brugsspor, ridser, buler eller skader uden I skal opfordre ham til det. I skal have en god fornemmelse af sælger, for det kan være dyrt hvis han forsøger at skjule vigtige informationer. Spørg også sælger om billeder og dokumentation for udført service og eventuelle reparationer. 

Ved import af autocamper fra Tyskland, gælder den danske købelov ikke, men nybils-garantien gælder typisk på tværs af landegrænser. 


Det er Ikke bare autocamperen, som skal tjekkes grundigt inden I henter den hjem til Danmark, også autocamperens dokumenter og papirer skal tjekkes ekstra grundigt. Det er med til at undgå ubehagelige overraskelser - uden de rigtige dokumenter, med alle nødvendige informationer, kan autocamperen ikke toldsynes og dermed ikke indregistreres i Danmark. 


En autocamper fra Tyskland eller Sverige kan typisk købes både med og uden brugtbils-granti, garantien koster gerne lidt ekstra, men det kan være en fin tryghed at have - også selvom autocamperen er importeret. Dansk Autocamper Import tilbyder desuden op til 36 måneder garanti på autocampere, vi hjemtager for vores kunder.


2 - Forhandler eller privat?

Uanset om drømmeautocamperen står hos en privatperson eller en forhandler, er det en god idé at undersøge sælgeren nærmere. Generelt anbefales det at bruge en autocamperforhandler, hvis I har planer om at importere en autocamper fra Tyskland eller Sverige. Vælger I alligevel at købe og importere jeres autocamper fra en privat person - uanset om det er i Tyskland eller Sverige - så anbefaler vi, at man sikrer sig ved at involvere både egen og sælgers bank.

Det er en god idé at klikke rundt på autocamperforhandlerens hjemmeside, undersøg om autocamperforhandleren har erfaring med at sælge autocampere til Danmark. Se også om I kan finde Google-anmeldelser eller lignende fra andre kunder, som har købt autocamper hos forhandleren. Et par timers søgning på Google og forhandlerens hjemmeside kan være rigtigt godt givet ud i forhold til beslutningen om, hvorvidt I skal gå videre med købet eller fortsætte søgningen efter jeres drømme autocamper til import. 

Uanset om man importerer en autocamper eller køber den i Danmark, skal man altid sikre sig, at der ikke er restgæld i autocamperen. 


3 - Registreringsafgiften

Her skal I helst have hjælp af professionelle, med mindre I er i stand til at foretage et meget kvalificeret bud. Når I har bestemt jer for at købe en autocamper i Tyskland eller Sverige er det vigtigt, I danner jer et billede af, hvor høj registreringsafgiften i Danmark bliver. Registreringsafgiften på autocampere er en væsentlig del af den samlede pris på autocampere i Danmark og derfor vigtig for at vurdere, om det giver mening for jer og jeres økonomi at gå videre med import af autocamper fra Tyskland eller Sverige.


4 - Skriv en kontrakt

En købsaftale er nødvendig og sørg for, at den læses af en person, der kan tysk på højt niveau, så I forstår alle forhold i købsaftalen. Købsaftalen er jeres dokumentation for alle omstændighederne omkring købet af jeres autocamper. SKAT kan senere i forløbet anmode om at se købsaftalen på den autocamper I ønsker at importere til Danmark. Forhandlere i Tyskland og Sverige har deres egen købsaftale, og i forbindelse med privatkøb findes der standard købsaftaler, som er udarbejdet af tyske eller svenske organisationer tilsvarende FDM i Danmark. 


5 - Husk dokumenterne

Udførselsdokumenter, købsaftale og registreringsattester er bare nogle af de dokumenter, I skal have styr på, inden I sætter kurs mod sælger af autocamper i Tyskland eller Sverige. Sørg også for, at servicebog og andre relevante dokumenter (gastest, tæthedstest m.v.) medfølger ved import af autocamperen til Danmark, så undgår I at mangle noget, når I vender hjem med jeres nye importerede autocamper. 


6 - Transporten

I skal også tage stilling til og arrangere hjemtransporten af jeres autocamper. Vil I selv køre den hjem eller skal den transporteres på en autotransport? Vil I selv køre den hjem, skal I, ifølge den tyske lovgivning, købe tyske prøveplader på et tysk "motorkontor". Tyske prøveplader er gyldige i fem dage og koster omkring kr. 2.000,- inklusive en lovpligtig ansvarsforsikring. Vær opmærksom på, at der ikke medfølger kaskoforsikring, når man kører på tyske prøveplader. Inden I krydser den dansk grænse, skal I oplyse SKAT om importen af jeres nye autocamper og udfylde relevante formularer. 


7 - Registrerings- og toldsyn 

Jeres nye autocamper skal både registreringssynes og toldsynes inden autocamperen kan værdifastsættes og registreringsafgiften kan betales. Registreringssyn er det lovpligtige syn som alle køretøjer i Danmark skal gennemgå inden det kan godkendes til kørsel på offentlig dansk vej. Toldsynet har til hensigt bl.a. at dokumentere autocamperens udstyr, stand og kilometertal. Ved registrerings- og toldsyn skal alle autocamperens relevante dokumenter medbringes.


8 - Registreringsafgift

Når autocamperen er godkendt af synshallen, skal Motorstyrelsen lave en beregning af registreringsafgiften, der tager udgangspunkt i den importerede autocampers vurderede handelsværdi i Danmark. Ansøgningen skal man sende digitalt til Motorstyrelsen. Efter endt sagsbehandling modtager I afgørelsen fra Motorstyrelsen i jeres e-Boks. 


9 - Nummerplader

Når afgiften er betalt, kan I godt begynde at glæde jer til jeres første ferie i jeres nye og importerede autocamper fra Tyskland eller Sverige. Det eneste der mangler er at indregistrere autocamperen hos en nummerpladeoperatør. Igen skal I bruge autocamperens originale papirer og dokumenter, I skal også medbringe billed-ID og forsikringsoplysninger.

Nummerplader inklusive indregistrering koster omkring kr. 1.500,-.


10 - Overvej professionel hjælp

Der er mange love, regler og procedurer, som kan være svære at holde styr på i forbindelse med import af autocamper. Og hvis man overser små detaljer, kan det være forbundet med uforudsete omkostninger og købet kan ende med at blive dyrere, end hvis I fik hjælp fra en professionel - og endda overstige den pris, autocamperen ville koste i Danmark. 

Har I ikke overskud eller tid til selv at sætte jer grundigt ind i sagerne, kan det ofte betale sig at få professionel hjælp til at importere en autocamper fra Tyskland eller Sverige. 


Dansk Autocamper Import har helt styr på reglerne og vi tager os af alt det praktiske, så pengene er godt givet ud. Vi samarbejder tilmed med en række tyske og svenske autocamperforhandlere, som gentagende har vist sig som troværdige og pålidelige samarbejdspartnere, så I undgår unødvendige bekymringer og reelle udfordringer ved import af autocamper fra Tyskland eller Sverige.

Vælg den ønskede service


Dansk Autocamper Import kan hjælpe jer med hele processen omkring import af autocamper fra Tyskland eller Sverige.


Kontakt os på telefon +45 70 60 51 81 for at høre mere om jeres muligheder i forbindelse med importen af jeres autocamper.